Hans Denck | |
---|---|
Født | 1495 Habach, Bayern, Tyskland |
Død | 1527, 27. november 1527 Basel, Schweiz |
Dødsårsag | Pest |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Teolog, bibeloversætter, oversætter |
Deltog i | Martyrs' Synod[1] |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Hans Denck (født ca. 1495, død 1527) var en tysk protestantisk teolog og en ledende skikkelse af døberbevægelsen under Reformationen.
Denck blev født omkring 1495 i byen Habach i Bayern. Efter at have fået en klassisk uddannelse blev han rektor ved Skt. Sebaldus-kirkens skole i Nürnberg i 1523. Han blev indblandet i retssagen mod kunstnerbrødrene Sebald og Barthel Beham, der blev udvist af byen i 1524 på foranledning af den lutheranske teolog Andreas Osiander.
I 1525 tog han til Augsburg, og derfra flygtede han til Strasbourg i 1526, hvor han boede hos Ludwig Hätzer, en ligesindet anabaptist. Herfra blev han også udvist og efter langs tids omvandren i Sydtyskland, fandt han et fristed hos teologen Johannes Oekolampad i Basel. Efter at have deltaget i Martyrernes Synode i Augsburg vendte han tilbage til Basel, hvor han døde af byldepest i 1527. I sine skrifter rettede han voldsomme angreb mod reformatorerne; sammen med Hätzer oversatte han Profeterne til tysk.